Leder

Kreativitet

nr. 201, Oktober 2011

“Kreativitet” er nok et af de mest sejlivede modeord i de seneste tiår. Det er allerede mange år siden, det arbejdede sig vej ind i stillingsopslag, ikke bare for reklametegnere, men også for revisorer, lagerforvaltere, butiksekspedienter ... ja, for hvem som helst. Nu er denne langsommelige bølges sidste skvulp nået uddannelsesvæsenet. Det gælder lige fra grundskoler, der udbyder “innovationslinjer” til 13-årige skoleelever (som et politisk parti vil gøre obligatorisk på alle skoler), til universiteter, der søsætter uddannelser og omfattende forskningsprogrammer under løfterige overskrifter som innovation, kreativitet og entrepreneurship – “Danmarks vigtigste råstof”.

Hvordan lærer man at tænke nyt og skabe nyt – særligt produkter, der kan sælges og eksporteres – det er et centralt spørgsmål i disse år, hvor der skal tænkes og arbejdes hårdt for at holde recessionen fra døren. Det er både sympatisk og vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne gerne vil stille sig til rådighed og medvirke til at imødekomme den vigtige samfundsudfordring, det er at skabe økonomisk vækst – og et skud iværksætterånd er såmænd ikke af vejen i de akademiske haller.

Noget mere tvivlsomt er det til gengæld, at det kan lade sig gøre at skyde den slags genveje til fornyelsen, som de talrige tiltag til fremme af innovation og kreativitet påstår. For hvad med forudsætningerne for, at man kan tænke nyt? Kommer gode og holdbare idéer ud af ingenting, eller kommer de snarere af stor – og gerne også systematisk tilegnet – viden om et område, tilsat et mål af fandenivoldskhed og experimenteren?

Faren ved at skille innovation og kreativitet – uundværlige delelementer i mange processer – ud som en selvstændig disciplin er, at man forsømmer de langvarige akademiske anstrengelser, som idéudviklingsarbejde i de fleste væsentlige sammenhænge bygger på. Den selvlærte Ole Opfindertype havde sin storhedstid i første halvdel af det tyvende århundrede, men det er næppe ham, som alene kan redde økonomien i dag. Når man foregøgler skoleelever, at de kan opfinde ud af det blå, bærer man ved til en Aladdinmyte, der udsætter løsningen af den langt vigtigere opgave, det er at højne standarden og seriøsiteten af det danske uddannelsesvæsen – og skabe en kultur, hvor viden og tilegnelsen af viden har langt højere prioritet og status, end tilfældet er i dag, hvor inflation i karakterer og uddannelser hærger. Samtidig med, at universiteterne bør sikres som eksperimenterende og risikovillige institutioner – og ikke omdannes til virksomheder, hvor nye erkendelser først bliver interessante, når de kan puttes ind i en forretningsmodel.

Intet kommer ud af ingenting – ex nihilo nihil. Det er en sentens analyseret af akademikere siden oldtiden – og et akut tiltrængt serum mod den skamridning af “innovation” og “kreativitet”, der i øjeblikket florerer i flere dele af det danske uddannelsessystem.

De seneste ledere
Naturen, det billige skidt
Leder, nr. 211, August 2014

Naturen, det billige skidt
Leder, nr. 211, August 2014

Bøjet hen imod en fremmed lighed
Leder, nr. 210, April 2014

Krop(u)muligheder
Leder, nr. 209, December 2013

Gentrificering
Leder, nr. 207, April 2013

Liberalisme og kultur
Leder, nr. 206, December 2012

Tegneseriens æstetik
Leder, nr. 205, November 2012

Fælles europæisk kulturdebat
Leder, nr. 204, Juni 2012

Universitetsvirksomheder
Leder, nr. 203, Marts 2012

Fantasy
Leder, nr. 202, December 2011

Kritik om kritik
Leder, nr. 200, September 2011