Leder

Fantasy

nr. 202, December 2011

Det er næppe gået hen over hovedet på selv den mindste troldmandslærling, at populærkulturen er skummet over med fantasy de seneste tiår, i bøger, film, spil, legetøj og merchandise. En sær synergi af nye teknologiske muligheder, fusionerede multimediale konglomerater og kunstnerisk kreativitet har fået den spekulative fiktion til at boome. Nye og nærmest globale kulturelle referencesystemer er opstået med udspring i litteraturen – og har sat sit præg på en hel generation, der i hvert fald har det til fælles, at stort set alle har gået på Hogwarts skole for heksekunster

og troldmandskab. Genrens visuelle æstetik har haft afsmittende virkning på mange udtryksformer også hinsides fantasy-universet. Bølgen synes uden ende og påvirker seriøse kulturudtryk langt uden for børns og nørders lønkamre. Det er i sig selv nok til at tage den alvorligt – også mere end mange finkulturelle akademikere har været villige til. Den tilbyder eskapisme, underholdning, spænding og drømmeri – men også kritik og refleksion over sociale og principielle problemer. Men fantasy er endda endnu mere end som så. Ved nærmere eftersyn kan det for exempel være temmelig

vanskeligt at drage nogen skarp grænse mellem fantasy og religion. Den udvidede litterære kultur omkring genren udvikler sig ikke sjældent til kultdyrkelse – ikke kun i overført betydning. Og ligesom man engang sagde, at et sprog er en dialekt udstyret med en hær, så er en religion en fantasybog udstyret med et præsteskab. Det bliver især tydeligt, når man ser trosretninger som scientology, der bygger på en middelmådig science fiction-bog, eller “jediism”, der udvikler sig på baggrund af Star Wars-filmene. At George Lucas selv afviser at filmene faktisk skulle give adgang til højere sfærer, bekymrer ikke de troende, der blot kan henvise til, at Kraftens veje er uransagelige, og hævde, at evangelisten Lucas måske ikke er fuldt oplyst af de højere magter, han tjener. Glidebanen mellem fantasy og religion er aldeles reel, og studiet af den ene kaster lys også over den anden. Noget lignende gælder forholdet mellem fantasy og politik. Der er en stærk tradition for at studere fantasy-værker som politiske allegorier, der mere eller mindre indirekte behandler utopier, krige, og samfundsforhold – indimellem med underbetydninger i retning af det racistiske. Men der

er også masser af fantasy i politik. Politiske utopier på begge fløje opbygger uden videre fantasiverdener, hvor almindelige lovmæssigheder ophæves – kommunismen, der magisk hævder at kunne trylle menneskers trang til frihed eller privatejendom bort – eller nationalismer og kulturalismer, der bygger på sagn-agtige opskrivninger af en lille gruppe mennesker på en lille plet jord til at besidde fantasmatiske egenskaber, som andre ikke deler. Det er velkendt, hvordan “nyhedenske” højrefløjsgrupperinger dyrker Tolkiens Ringenes Herre og en fantasyversion af nordisk mytologi, og det er desværre intet tilfælde, at en aktuel rædselshandling som Anders Breiviks ikke kan begribes uden om et fantasy-univers af tempelriddere, korstog og computerspil. I dette KRITIK undersøges “fantasy” både i de prototypiske bøger, der først gav begreb til genren, i de film, spil og mangfoldigt andet, den har ført med sig – og i dens problematiske og tankevækkende forhold til fantaserede universer også uden for skønlitteraturens og fiktionens halvtrygge rammer.

De seneste ledere
Naturen, det billige skidt
Leder, nr. 211, August 2014

Naturen, det billige skidt
Leder, nr. 211, August 2014

Bøjet hen imod en fremmed lighed
Leder, nr. 210, April 2014

Krop(u)muligheder
Leder, nr. 209, December 2013

Gentrificering
Leder, nr. 207, April 2013

Liberalisme og kultur
Leder, nr. 206, December 2012

Tegneseriens æstetik
Leder, nr. 205, November 2012

Fælles europæisk kulturdebat
Leder, nr. 204, Juni 2012

Universitetsvirksomheder
Leder, nr. 203, Marts 2012

Kreativitet
Leder, nr. 201, Oktober 2011

Kritik om kritik
Leder, nr. 200, September 2011