Leder

Fælles europæisk kulturdebat

nr. 204, Juni 2012

Den sydeuropæiske gældskrise har sat hele EU-projektet i alvorlig søgang. Den økonomiske krise lægger sig, som man ved, oven i den politiske krise, som kom tydeligst til udtryk i afvisningen af EU-traktaten og tilbagetoget til Lissabon-traktaten. Der er efterhånden gået et tiår siden den seneste EU-festdag, vedtagelsen af Østudvidelsen i København i 2002. Den aktuelle kur, finanspagten, med dens stramme styring af medlemslandenes finanspolitik, er et stort skridt i retning at større politisk integration – der samtidig fremkalder undergangsscenarier af mange slags: opgivelsen af euro-samarbejdet, subsidiært svage økonomiers udtræden, en mere formaliseret organisering af et EU ikke bare i to hastigheder, men reelt to forskellige politiske organisationer, den ene indeni den anden …

For en kosmopolitisk synsvinkel er EU’s svækkelse et alvorligt problem. EU og USA er endnu de stærkeste spillere på kloden med stabile demokratier, retsstater og opbakning omkring menneskerettigheder – med Indien som en vigtig undtagelse. Med den gærende arabiske verden og det støt voksende Kina er der akut brug for stærke demokratiske blokke i international politik. Med Obama i spidsen har USA skruet ned for demokratiske hensyn i udenrigspolitikken og synes på vej tilbage til en kissingersk realpolitik – samtidig med at Europa krænger sig indad om egne problemer.

Er en del af problemet det længe beklagede demokratiske underskud i EU? Jan Werner-Müller har i en nylig bog, Contesting Democracy, peget på, at dette underskud ikke er en konstruktionsfejl, men snarere en overlagt beslutning fra den umiddelbare efterkrigstid, da Europas ledere var lammet af angst for folkesuveræniteten – man havde set i 1933, hvordan folkestemninger hurtigt kunne afmontere demokratiet ad parlamentarisk vej. Ifølge Müller ville efterkrigstidens ledere derfor skabe et demokrati med heftig kontrol af folkesuveræniteten – dels i Forbundsrepublikkens grundlov med dens checks-and-balances, forfatningsdomstol og forbud mod folkeafstemninger. Og dels i EU, der skulle immuniseres mod pludselige populistiske stemningsbølger på kontinentet.

Men måske kom man til at gå for vidt i bestræbelsen på at skabe et EU med en inerti, der ikke kunne rokkes af extremistiske bevægelser. Parlamentets magt har aldrig været større, og det demokratiske underskud aldrig været mindre, så det kan ikke tælle længere som undskyldning for vores ”manglende folkelige interesse”. Men måske er det fortsat manglen på en fælles offentlighed for det europæiske fællesskab – et egentligt forum for debatten – som gør det vanskeligt at blive engageret i EU for alvor?

De fleste demokratiteorier indser, at stemmeafgivning i frie og kontrollerede valg ikke er tilstrækkeligt – men at stemmeafgivningen skal være informeret af en forudgående åben og kvalificeret debat. Nu 60 år efter den spæde begyndelse har EU imidlertid stadig ingen kim til en fælles, debatterende offentlighed. EU’s kulturpolitiske underskud er markant – og mærkværdig ikke mindst i lyset af den europæiske kulturs globale betydning. Kunne en brøkdel af landbrugsstøtten være givet i licitation til et par konkurrerende tværeuropæiske tv-kanaler med massiv oversættelse? Måske er noget sådant for sent nu, hvor nyhedsformidlingen glider mere og mere mod internettet – men det er absurd, at i en tid, hvor europæere frit farter om på kontinentet og integrerer sig med hinanden i praksis, er der stadig intet fælles offentligt rum. Hvad med et EU-udbud for stærke tværeuropæiske nyheds- og debatsites med massiv oversættelse – lidt som signandsight.com med mottoet "let's talk European", der faktisk har haft held med politiske og kulturelle debatter på tværs af landene, men som seriøst savner subsidier?

Det er ikke kun økonomisk brandslukning, der er behov for i øjeblikket, men også en grundlæggende genovervejelse af EU’s mål og midler. Kontinentet bør bruge krisen til at styrke samarbejdet og idéudviklingen på andre måder end blot den finansielle.

De seneste ledere
Naturen, det billige skidt
Leder, nr. 211, August 2014

Naturen, det billige skidt
Leder, nr. 211, August 2014

Bøjet hen imod en fremmed lighed
Leder, nr. 210, April 2014

Krop(u)muligheder
Leder, nr. 209, December 2013

Gentrificering
Leder, nr. 207, April 2013

Liberalisme og kultur
Leder, nr. 206, December 2012

Tegneseriens æstetik
Leder, nr. 205, November 2012

Universitetsvirksomheder
Leder, nr. 203, Marts 2012

Fantasy
Leder, nr. 202, December 2011

Kreativitet
Leder, nr. 201, Oktober 2011

Kritik om kritik
Leder, nr. 200, September 2011