Leder

Liberalisme og kultur

nr. 206, December 2012

Én ting ærgrede James P. Cain – den George W. Bush-udnævnte ambassadør i Danmark – sig over, da han rejste hjem til USA i 2009. Det var, at han af sikkerhedsmæssige grunde ikke havde kunnet aflægge Christiania et besøg. Som ærkeliberalist erklærede han sig nemlig vældig interesseret i at se et samfund, der var funderet i opposition til staten. Hvad end man kan mene om denne forståelse af ”Fristaden”, rusker Cains betragtning op i danske vaneforestillinger om liberalisme som en bevægelse med tilhængere udelukkende blandt velaflagte hvide mænd med kostbare slips og konstante krav om skattelettelser. Det samme er tanken med dette nummer af Kritik.

Under VKO-regeringen udgav Kritik temanumre om venstrefløjen (#186) og om aktuel kapitalismekritik (#190). Under S-R-SF-regeringen forekommer det derfor nærliggende at svinge kompasset rundt og betragte liberalismen. Ikke mindst fordi dette vigtige begreb kan betyde så vidt forskellige ting. Politisk, økonomisk, kulturel liberalisme er ikke det samme – den økonomiske liberalisme kan drømme om minimalstaten, medens den politiske liberalismes insisteren på grundlæggende rettigheder fordrer en stat af en vis styrke for at garantere rettighederne. Kinas kombination af kapitalisme og autoritært styre viser med al tydelighed, at forholdet mellem økonomisk og politisk liberalisme slet ikke er entydigt. "Liberalisme" betyder noget vidt forskelligt i europæiske og amerikanske sammenhænge, hvor det associerer mod hhv. højre og venstre. Neoliberalismen har efterhånden mange tiår på bagen, men har særligt i nyere tid gjort sig gældende som en strømning, der uden større diskussion har påvirket de fleste politiske partier og den førte politik, på godt og ondt.

Liberalismens forbindelse til kultur er ikke mindre flertydig. Økonomiske liberalister kan foreslå, at al kultur skal trives på markedsvilkår, men liberalismen er i sig selv om nogen en kulturbåren strømning med rødder i oplysningen. Liberalismen er prototypen på det idébårne revolutionære opgør med fortid, konservatisme og tradition – om det så foregår i socialistiske eller markedsliberale varianter – og liberalismens idéhistorie er central for forståelsen af det moderne samfunds fremvækst. Medens liberalismen selv er båret af en kulturel strømning, så er den samtidig talerøret for tolerance og kulturel frihed. Kultur og liberalisme krydses derfor på mangfoldige måder. I dette KRITIK fremlægges og diskuteres neoliberalismens historie, forskellige liberalismer og former for liberalismekritik, dansk kultur i liberalismens gennembrud midt i 1800-tallet samt liberalismens rolle i velfærdsstat og kulturradikalisme.

Samtidig er dette Kritik den nuværende redaktions sidste. Vi siger tak for stærke bidrag, god respons og hård debat gennem årene. Fra KRITIK #207 overtages redaktionen af Ursula Andkjær Olsen og Elisabeth Friis, som hermed bydes velkommen.


De seneste ledere
Naturen, det billige skidt
Leder, nr. 211, August 2014

Naturen, det billige skidt
Leder, nr. 211, August 2014

Bøjet hen imod en fremmed lighed
Leder, nr. 210, April 2014

Krop(u)muligheder
Leder, nr. 209, December 2013

Gentrificering
Leder, nr. 207, April 2013

Tegneseriens æstetik
Leder, nr. 205, November 2012

Fælles europæisk kulturdebat
Leder, nr. 204, Juni 2012

Universitetsvirksomheder
Leder, nr. 203, Marts 2012

Fantasy
Leder, nr. 202, December 2011

Kreativitet
Leder, nr. 201, Oktober 2011

Kritik om kritik
Leder, nr. 200, September 2011